Onsdag d. 16. februar 2005
Auckland
|
Første dag i New Zealand! Efter en god nats søvn ovenpå den lange rejse var vi klar til at se os omkring og lære dette fjerntliggende land lidt bedre at kende. Heldigvis led hverken Pernille eller jeg af den mindste smule jetlag, så vi var klar til at erobre landet med det samme. ACB - det hostel vi boede på - lå på Aucklands hovedgade Queen Street i centrum af byen. Vi startede derfor med at bevæge os opad gaden og ned til havnen, hvor vi kunne nyde morgenmaden i selskab med en masse nærgående måger! Vejret var, som vi havde håbet på, dejligt varmt og sommerligt, så vi benyttede formiddagen til at nyde det nede ved vandet. Herefter var kursen sat mod Aucklands vartegn: Skytower. Tårnet rager med sine 328 meter højt op over byens øvrige bygninger og er da også den højeste bygning på den sydlige halvkugle. Turen op i tårnet varede 40 sekunder og foregik i en elevator med glasbund og -front, så det var muligt at nyde den formidable udsigt hele vejen op. Vi stoppede på Main Observation Level, hvor noget af gulvet var erstattet af glas, så man kunne se gaden under sig. Fantastisk syn for dem, der ikke lider af højdeskræk ;o) Fra denne etage havde vi et fantastisk udsyn over Auckland. Mod nordvest kunne vi se Waitemata Harbour med Auckland Harbour Bridge og lystbådehavnen, der tydeligt bekræftede hvorfor Auckland bliver kaldt City of Sails (sejlenes by). Det er den by i verden med det højeste antal sejlbåde pr. indbygger, og det kunne man ikke betvivle, når man så alle de både, der lå i havnen. Mod øst havde vi udsyn over Hauraki Gulf mod Devonport og vulkanøen Rangitoto Island, mens byen så ud til at fortsætte i en uendelighed, når vi kiggede mod syd. |
|
|
Glasgulvet i Auckland Skytower |
Mig med vue over havnen i Auckland |
| Der var mulighed for at forsætte videre opad til the Sky Deck, hvorfra udsigten var endnu bedre. Turen herop foregik i en indvendig elevator uden glasbund eller -front og kostede lidt ekstra i forhold til entrebilletten, men det var det værd. For dem, der havde nerver til det, var der endvidere mulighed for at forsætte endnu længere op for at foretage et såkaldt Skyjump. Det gik ud på at kaste sig ud i et fald på 192 meter med elastikker bundet om livet frem for om foden, som man gør ved bungy jump. Det var dog ikke helt billigt, så vi undlod at forsøge og nøjedes i stedet med at kigge på dem, der kastede sig ud i det. Mens vi stod i Skytower, bed vi mærke i en meget særpræget trafikregel, ingen af os havde set før: I et lyskryds nede på gaden langt under os myldrede det lige pludselig med fodgængere på kryds og tværs, mens alle bilerne holdt tilbage. Det undrede vi os over, og blev da også enige om at måtte se lidt nærmere på det senere. Efter at have brugt en del tid på bare at nyde udsigten og danne os et overblik over byen, bevægede vi os igen mod gadeplan og mere fast grund under fødderne. | |
|
Auckland Skytower set fra foden af tårnet |
Auckland Harbour Bridge og lystbådehavnen |
| Fra Skytower havde vi set Auckland Harbour Bridge og besluttede os for, at vi ville kigge lidt nærmere på den og havneområdet. Fra tårnet så der ikke ud til at være så langt, så vi begyndte at gå langs havnen derud. Men en kombination af ringe afstandsbedømmelse og forkert rute gjorde, at vi måtte opgive at gå helt ud til broen. I stedet gik vi til en af lystbådehavnene og kunne herfra nyde synet af broen og alle de mange sejlskibe. Herefter kunne vi så tage den rigtige rute tilbage til centrum og op på vores hostel for lige at hvile benene. Før vi fandt os et sted at spise aftensmad gik vi en tur ad Aucklands meget bakkede gader op til Albert Park. At byen ligger på over 60 vulkaner kan man tydeligt mærke, når man bevæger sig op ad de mere eller mindre stejle gader, og det kan da heller ikke komme som en overraskelse at verdens mest stejle gade ligger i netop New Zealand (Dunedin på Sydøen). På denne tid af året var det skønt at kunne nyde smukke blomster og grønne træer overalt i parken, når det nu var vinter hjemme i Danmark. | |
|
De stejle gader i Auckland |
Auckland Skytower by night |
| Efter at have "nydt" et aftensmåltid på den lokale Hungy Jacks - som i øvrigt er Burger King's navn down under - var mørket efterhånden ved at sænke sig over byen, og vi kunne derfor tage et smut forbi Skytower og nyde synet by night. Havde det ikke været for den høje bygning på den anden side af gaden, kunne vi såmænd have set tårnet fra vores værelse, men det var nu også rart at komme ud og strække benene igen. Denne aften var tårnet oplyst i en gul og rød farve, men ved særlige lejligheder kan farven skifte, således at den f.eks. er rød og grøn ved juletid. Det var lidt køligt nu, da solen var gået ned, så det blev ikke nogen lang gåtur. Og selvom vi ikke umiddelbart kunne mærke noget til de seneste par døgns rejse, var vi da ved at være godt trætte. Så vi bevægede os tilbage til ACB og gik i seng, så vi kunne være friske til endnu en dag i Auckland. | |
| Forrige dag | Retur til dagbog | Næste dag |